Bankekød
Legebeskrivelse:
En af deltagerne er ”fanger” og når han rører ved en anden deltager råbes der ”ET”.
Nummer ”ET” er nu ”fanger” og når han rører den næste deltager råbes der ”TO” - og så fremdeles indtil man når tallet tyve.
Person nummer tyve skal have ”bankekød” af de andre deltagere, som stiller sig op på to rækker over for hinanden.
Person nummer tyve løber gennem rækken mens de andre deltagere klapper ham kærligt på ryggen.
Aldersgruppe: 7 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 9 personer
Rekvisitter: -
Legen er egentlig en tal lærings leg, hvor deltagerne tæller sig frem til tyve.
Man kan selvfølgelig også vælge et lavere tal, hvor deltageren med tallet får ”kærlige klap”. |