Jørn Martin Steenholds forfatterskab
...omfatter en lang række bøger, afsnit i antologier samt over 600 publicerede artikler - foruden børnebøger og digte, bøger om børns drømme og leg, legende læring, legetøj, eksperimenterende projekter i børnehøjde - samt især den række bøger, der omhandler hans forskningsemner om barndom:
"Det hele barn" - "Det hele menneske".
Steenholds børnebøger (fra ca. 1975-)
- tager alle udgangspunkt i det samme tema: Børn i vanskelige situationer, ofte hjælpeløse og i nød, som får hjælp af hjælpsomme, betænksomme, forstående og kærlige voksne.
Artiklerne
Mange af de mere end 600 artikler er skrevet i et samarbejde med journalister og andre skrivende samarbejdspartnere. Artiklerne er oftest offentliggjort i nyhedspressen og i ugeblade.
Hans hensigt med artiklerne har været at skærpe interessen blandt interesserede for børns liv og tilværelse.
Steenholds faglitterære forfatterskab (fra ca. 1973-)
omhandler pædagogiske lærebøger til brug i uddannelsen til pædagog og lærer. De tager udgangspunkt i pædagogikken i børnehave og børnehaveklasse.
Livsprojektet
"Det hele barn" - "Det hele menneske" - som vi kan betegne som hans livsprojekt, omfatter indtil nu 9 bøger og en digtsamling. Han påbegyndte projektet i 1997 stærkt inspireret hertil efter møder med Matti Bergström. Den første bog udkom i 2007. De sidste forventes udgivet i 2019/20.
Digtsamlingen vil løbende blive opdateret og udvidet.