Fornemme-klog - Intuitiv viden
- er at fornemme hvad der (sikkert) vil ske, at tankelæse og tænke synkront
Intuitiv tænkning er en intellektuel betragtning og erkendelse, der giver en dybere og rigere forståelse af tingenes væsen.
Tit er intuitiv tænkning en pludselig umiddelbar forståelse af en helhed eller en sammenhæng – og tænkningen kan være uden nærmere forklaring, logik eller videnskabelig erfaring.
Det uforklarlige er ulogisk og mystisk, men på trods heraf oplever nogle mennesker mange flere uforklarlige ting end andre.
Nogle mennesker er i stand til at udføre uforklarlige handlinger og er i besiddelse af uforklarlige evner og færdigheder, som ingen helt ved noget om - og heller ikke har en anelse om, hvornår vil blive brugt.
Det er vel ikke uden grund, at mange mennesker opfatter intuitiv tænkning, viden og intelligens som noget mystisk og uforklarligt, eller noget overnaturligt – samtidig med at være dybt fascineret af de mennesker – børn som voksne – som er fornemme-kloge.
10 Fornemmekloge lege- og læringskategorier
Fornemmekloghed – intuitiv intelligens udvikles gennem leg og erfaring med
- ønsker
- få ting til at ske
- intuitiv tænkning
- poetiske uforklarligheder
- religiøse forestillinger
- skabe mening med tingene
- uforklarlige færdigheder
- synkronicitet
- universets gåder
- mønstergenkendelse
Børnene der leger som om de er fornemme-kloge
- foregiver at de er drømmere, forfattere, opfindere, forskere, kunstnere, religiøse tænkere.
Disse undertiden meget specielle børn
har en magisk evne til at bruge deres intuition og til at fornemme hvad der vil ske - før tingene sker.
De har brug for
at være sammen med originale og specielle mennesker, som kan fortælle historier,
- og som ikke behøver at være en del af det almindelige samfund.
De vil elske
at fantasere over religiøse emner, opfinde usynlige personer og foregive at de kommer
fra en fjern verden, en stjerne eller en fjern galakse.
De bliver gode til
at opdage og fornemme det magiske, forudsige ting, aflæse spillets gang og se skjulte sammenhænge og mønstre, som hører hjemme i det de ubevidst ønsker og drømme om.
De stimuleres til udvikling af fornemmekloghed
af fantasifulde beretninger, overnaturlige oplevelser og åndelige eksperimenter,
frie tanker at leg og eksperimentere med, herunder fantasifulde billeder og historier.
Udfordringerne
Eftersom intuitiv tænkning er en intellektuel betragtning og erkendelse, der giver en dybere og rigere forståelse af tingenes væsen, er det vigtigt at skabe situationer, plads og anerkendelse til dem, som evner at benytte sig af det.
Børn er mange gange dybt naive, spontane, uforudsigelige og foretager sig ting og handlinger, der ligger uden for det handle og erfaringsmønster, man almindeligvis forventer fra dem. Men ikke desto mindre er det i disse situationer, at kimen bliver lagt til at handle intuitivt – og tro på at man gør det rigtige.
Udfordringerne ligge i at lære børn at stole på sig selv, så de tør tænke alternativt, handle derefter og derved opdage det usandsynlige. Måske er det ikke usandsynligt for den voksne, men det kan det sagtens være for et barn. Når voksne mennesker stiller sig selv det spørgsmål, hvad der er sandsynligt eller usandsynligt, bliver beslutningerne almindeligvis taget ud fra forudfattede meninger. Det bliver ofte kaldt for facit viden – der hviler på en forudfattet holdning og mening.
Men facit er bestemt ikke i alle situationer altid det samme.
Det må derfor overhovedet ingen begrænsninger være til stede, når børn eksperimenterer med intuitiv tænkning. Konformitet og manglende kreative råderum kvæler det intuitive.
Grundvilkårene
Intuitiv tænkning er almindeligvis ikke noget, man normalt beskæftiger sig med i børnehave og skole. Vilkårene for børns udvikling af intuitiv tænkning og intelligens er derfor meget dårlige – ja, faktisk er de vel slet ikke til stede.
Børn som udviser intuitiv viden og intelligens i situationer, hvor de skal finde den rigtige løsning eller det forventede svar, vælger intuitivt at gætte sig frem – og mange gange eller næsten altid gætter de rigtigt. Der er desværre mange eksempler på, at disse børns intuition bliver underkendt, fordi de ikke gør hvad der bliver sagt, ikke har fulgt anvisningerne - men gør noget andet – og det må man altså ikke.
Der er brug for intuitiv tænkning i samfundet, i staten og den statslige økonomi og politik – samt indenfor videnskab. Intuitiv tænkning forener information med værdi og transformerer den til anvendelig, praktisk kundskab. De intuitive processer og tænkning er åbne systemer – der altid finder på en løsning (hvis der bliver givet lov til det!).
Børnehaven og skolen - skal hjælpe børnene til at udvikle både deres egne egenskaber og samfundets egenskaber og forene den til en helhed – bistå børnene med at finde en metode for deres egen udvikling – og give dem mulighed for at finde deres egen vej gennem skolens og samfundets komplekse systemer.
Legetøj og redskaber, der stimulerer fornemmekloghed:
Kims lege
Billedfortællinger
Specialredskaber
Ønsker
På billedet ønsker en dreng, at han var sørøver.
Han har sikkert mange andre ønsker, men ønsket om at være sørøver er måske et af hans meget store ønsker, som han gerne vil have til at gå i opfyldelse. – Det kan i dag i vores verden ikke lade sig gøre, så ønsket er urealistisk.
Et ønske er noget et menneske eftertragter, begærer, håber og længes efter eller beder om. Vi skal skelne mellem 2 former for ønsker –
- Ønsker der forekommer realistiske og som kan opfyldes, og
- ønsker der i sig selv er urealistiske og derfor næppe vil gå i opfyldelse.
(Dog kan der i sjældne tilfælde godt ske eller indtræffe noget, som ikke burde være sket – og som heller ikke kan forklares ud fra de universelle love.)
Det er således de universelle love, som skal ophæves totalt, hvis fuldstændig urealistiske ønsker skal gå i opfyldelse – eksempelvis at drengen lige pludselig bliver sørøver a la Kaptajn Klo.
De universelle love lærer børnene gennem leg og eksperimenter. Det gælder også lovene om hvad der vil eller ikke vil ske, når man ønsker sig noget – hvad er realistisk – urealistisk?
At ønske noget er også at få lov til at prøve eller afprøve det i en kort periode eller stund, for så at vende tilbage til den almindelige normale tilværelse. Men også dette er urealistisk, for selv om drengen i en kort periode bliver sørøver, er han jo stadig bare en lille dreng.
Hans ønsker kan blive til en drøm (Se livs-kloghed, drømme) – som det er dejligt og spændende at drømme – men ønsket er urealistisk, så hvis han stadig ønsker det, må han i stedet lege med tanken.
Drengen balancerer med i sit ønske mellem fantasi og virkelighed, og leger med en tanke. Det er dejligt at kunne fantasere, men det er og bliver indbildning, fabulering og forestilling.
Når børn fantaser kan de være i en helt anden verden i den tid, det står på. Alligevel befinder børnene sig i virkeligheden, fordi de er gode til at skelne mellem fantasi og virkelighed i forhold til det de ønsker sig.
Hvis de ikke kunne det, ville de komme meget galt af sted, men det sker normalt heldigvis ikke.
Få ting til at ske
På billedet er en pige ved at så nogle blomsterfrø, som hun vil have til at vokse op og blive til nogle meget smukke og helt specielle blomster. Det vil hun også få opfyldt, fordi hun er god til at få tingene til at ske og fordi det faktisk er realistisk. Om blomsterne bliver meget specielle, må indtil videre stå hen i det uvisse.
At få ting til at ske er at få noget til at gå for sig, noget som hænder, indtræffer, indtræder eller passerer. Det forekommer eller tilstøder, udspiller sig og bliver opfyldt – ikke ganske af sig selv, for det kan kun ske med pigens direkte medvirken.
Alligevel kan der i sjældne tilfælde godt ske eller indtræffe noget, som ikke burde være sket – og som heller ikke kan forklares ud fra de universelle love. Mennesket rummer muligheder for at udvikle en række højere indre sanser, hvoraf de mest kendte er – klarsyn – klarhørelse – klarfølelse (og intuition - se senere).
Denne pige kan ikke bare få ting til at ske, men hun kan få de utroligste ting til at ske, især med planter og blomster – som hun snakker til og med. Hun kan høre hvad de hvisker til hende og kan fornemme om de har det godt – og hun fortæller gerne om det. Nogle få andre (og meget specielle) børn kan måske få det utrolige til at ske på andre planer og områder.
At kunne benytte sig af disse indre sanser er ikke en sjældenhed, og mange børn bærer da også rundt på dem.
Det kan være vanskeligt at forklare dette fænomen, da de kendte universelle love på en måde træder ud af kraft, men den ligefremme forklaring kan være, at disse børns almindelige sanser er så rensede og åbne, så de kommer i forbindelse med barnets ”Højere Selv”.
Det er en utrolig gave disse børn har fået og som i almindelig praksis (som eksemplet med pigen) giver sig udslag ved, at de kan
- Visualisere – skabe et præcist og stærkt indre billede af en ønsket situation - og få det til at ske
- Mentaltræne – koncentrere sig i utrolig grad om at træne ganske bestemte færdigheder – og kunne dem
- Bekræfte – gentage et ønske højt eller hele tiden nævne det for sig selv, og samtidig med at være hyper nærværende om det, bekræftelsen handler om – og gennemføre det
- Bevidst samarbejde med dyr og planter – som eksemplet med pigen
Disse sanser er alle børn – mere eller mindre – i besiddelse af.
Vi må være meget åbne for at kunne hjælpe børnene med at få det fulde udbytte af deres evner og muligheder.
Intuitiv tænkning
På billedet ses to børn, som kommer med hver deres udlægning af, hvilken realistisk lyd eller hyl den store pige kommer med. Det ene barn genkender og resonerer realistisk, at lyden er som en ugles tuden – det andet barn skønner urealistisk og uden logisk sammenhæng, at lyden minder om et specielt spøgelses hyl.
Intuitiv tænkning er en intellektuel betragtning og erkendelse, der giver en dybere og rigere forståelse af tingenes væsen.
Tit er intuitiv tænkning en pludselig umiddelbar forståelse af en helhed eller en sammenhæng – og tænkningen kan være uden logik eller videnskabelig erfaring.
Hvorvidt et barn kan erkende, om lyden eller hylet kommer fra en ugle eller et spøgelse, er et spørgsmål om at kunne genkende og erkende ud fra den viden om lyde og hyl, barnet har hørt om. Men muligheden for at erkende er afhængig af bevidsthedsniveau. En lav bevidsthed svarer til at være sløvt opfattende, med en lille horisont – en høj bevidsthed svarer til at være årvågen og skarpt reflekterende, med en stor og høj horisont.
Med en høj bevidsthed er mennesket skabende, konstruktivt, tillidsfuldt – med en lav bevidsthed er mennesket traditionsbundet, stagnerende og angst for forandringer.
Mange mener der findes henholdsvis en kvindelig mandlig intuition, som især viser sig gennem den måde, hvorpå vi bevidst ønsker at tage os af vore medmennesker på – og at den allerede udvikler sig i den tidlige barndom. Uanset om en pige eller en dreng udviser fornemmelse og intuition, er det mere et spørgsmål om at være opmærksom på, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse (alene eller sammen med andre), opdage noget nyt og ellers få mulighed for at kunne snakke fordomsfrit om det med andre.
At hjælpe børnene til at turde benytte deres nysgerrighed, fornemmelse og intuition, og ellers bare få mulighed for at tænke kreativt og fordomsfrit – er naturligvis afhængigt af børnenes alder – men følgende skal i den sammenhæng fremhæves:
- Åbenhed overfor det nye og ukendte - At give slip på at være forud indtaget
- Selv at danne sig en mening - At give slip på andres påvirkning eller mening
- Man kan altid finde noget nyt - At give slip på egen viden (der kan jo være en højere sandhed end den man kender)
- Være opmærksom på de uanede muligheder - At give slip på tilknytning til eller identifikation med bestemte ideer eller viden
- Viden deler man med andre - At give slip på ønsker og begær om at opnå resultater
- Have respekt for alt levende - Balancere mellem intellektet og følelserne
- Nogle gange sker tingene af sig selv - Være åben for det uforudsigelige
Alle børn vil gerne gå på opdagelse, så det må vi voksne hjælpe dem med. Vi skal sige som vismanden: ”Iagttagelse uden vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens”
Poetiske uforklarligheder
På billedet har en pige set ind i de smukke øjne, som en tudse har. Hun har måske set sin prins i disse øjne, men hun ved det ikke, for hun har endnu ikke kysset tudsen. Drengen synes tudsen er ækel, men det er fordi han endnu ikke har lært at påskønne naturens mangfoldighed.
Det poetiske udtrykker det overordnede – dels i pludseligt opståede betydningsfulde situationer og hændelser og - dels i sproglige tilkendegivelse omkring betydninger og værdier.
Uden poesi vil livet ingen mening have, på trods af, at de smukke og ofte voldsomme betydningsfulde hændelser for det meste er uforklarlige.
Poesi er også digterkunst og digtning. Det bruges også om alt det skønne i naturen og i livet, som kan betage mennesker, børn som voksne, så vi glemmer verden omkring os og giver os hen i en uegoistisk og spontan glæde.
Alt har poesi i sig. Det viser sig pludseligt for det opmærksomme menneske, uden forudgående varsel og kommer altid til at påvirke så stærkt, at mange af de poetiske oplevelser aldrig nogen sinde glemmes.
Alle børn er opmærksomme og følsomme, når de får lov til at sanse og opleve. Det sansede og oplevede sætter sig som erindringsspor fra barndommen. I de smukkeste tilfælde – som er gældende for alle – vil disse oplevelser præge et menneske resten af livet og jævnligt dukke op og påvirke tanker og følelser uudgrundeligt og spontant.
Den klassiske musik kan være en måde at bringe mennesker i eksistentielle øjeblikke af poetiske uforklarlighed. At blive grebet i hjertet er en måde at beskrive den følelse, der er helt speciel.
Situationer og episoder, som kan give poetiske oplevelser for små børn, er oplevelser i samvær med forældre, søskende eller mennesker som barnet holder meget af.
Det er sjældent de store begivenheder (selvom det også sker), som sætter sig poetiske spor i et barns erindring, men derimod fredfyldte stunder fyldt med nærvær, oplevelser i naturen, synsindtryk og oplevelse med musik, markante personligheder – og naturligvis inderlig kærlighed – som alle kan henregnes under begrebet ”eksistentielle øjeblikke”.
Det er ikke nemt at arrangere eller tilrettelægge det poetiske for børn, fordi det altid vil afhænge af en situations indhold og de følelser børnene har i det pågældende øjeblik. Uden tvivl afhænger det også af den voksnes åbenhed overfor ting som umiddelbart kan ske – men det poetiske er kilden til oplevelse af skønhed for både børn og voksne.
Religiøse forestillinger
På billedet beder et barn til Gud - og en engel viser sig for det. Barnet kan måske ikke se englen, men tror på at englen er usynligt til stede, for sådan har engle det med at være. Det er noget barnet har fået fortalt – måske af forældrene – så derfor er det rigtigt.
Religion er menneskets forhold til en guddommelig magt.
Religiøse forestillinger er at vise fromhed, gudfrygtighed og respekt for det guddommelige – samt at tro.
Religiøse forestillinger er derfor en opførelse eller en fremførelse af en større eller mindre del af det man tror på og måden man gør det på.
Man kan se på religionerne ud fra syv forskellige forhold:
- Dogmatisk (læresystemer, (f.eks. treenighed, dharma, trosbekendelser)
- Mytisk (beretninger om det guddommelige og om tilværelsens grundlæggende vilkår, (f.eks. skabelses myter)
- Etisk (f.eks. forskrifter for den enkeltes liv, f.eks. de 10 bud eller Buddhas "medfølelse")
- Rituelt (f.eks. andagt, bøn og ofring, f. eks. optagelses- og renselsesritualer)
- Erfaringsmæssigt (f.eks. personlige oplevelser af gud eller det guddommelige, f.eks. mystikernes oplevelser eller profeters kaldelse)
- Socialt (f.eks. organisationer og institutioner, knyttet til religionen, f.eks. præsteskab, munkeværen, hellige mænd)
- Materielt (f.eks. religionens indflydelse i den konkrete dagligdag, f.eks. arkitektur, kunst, hellige steder, bygninger, billedkunst)
For mindre børn smelter disse syv forhold sammen til en helhed, men alligevel vil det i første omgang være beretningerne om det guddommelige og tilværelsens grundlæggende vilkår for personerne i beretningerne, som optager dem.
Det er netop nogle af disse mange dramatiske beretninger - som også er fyldt med etiske og moralske anvisninger af, hvordan vi bør opføre os i hverdagen – der ligger til grund for de religiøse forestillinger, som børnene gør sig forestillinger om og indgår i.
Skabe mening med tingene
Pigen på billedet har fundet et firkløver. Som bekendt betyder det ifølge den klassiske myte, at noget lykkeligt vil ske hende indenfor en overskuelig fremtid – men under alle omstændigheder betyder det lykke.
Ikke alle er gode til at finde firkløvere og endnu færre er gode til at finde lykken. At finde meningen med tilværelsen - eller bare at skabe sig en mening med tingene - kan også være svært nok i sig selv – men nogle er gode til dette.
Mening er opfattelse, anskuelse, overbevisning, vurdering og betydning.
Der er en mening med alt, som sker, og mening med tingene er af betydning for det enkelte menneske.
Hensigt er beslutning, at tage en bestemmelse, have et formål, forsæt, en intension eller plan.
Derfor er mening at have en opfattelse af tingene – hensigt er at gøre noget ved den mening, man har.
Det er op til det enkelte menneske selv at skabe sig en mening til tingene – og i det hele taget også at foretage sig noget godt og fornuftigt her i livet – at bruge sig selv – at handle. Hvad man vil med sig selv beslutter man sig for på de forskellige livs stadier og indenfor forskellige tidsintervaller i livet. Der skal bestemt være mening og hensigt med
- at fødes og med at dø
- at plante og at rydde op
- at slå ihjel og at helbrede
- at rive ned og at bygge op
- at græde og at le
- at klage og at danse
- at sprede og at samle
- at omfavne og at frastøde
- at opsøge og at miste
- at gemme hen og at kaste bort
- at rive itu og at sy sammen
- at tie og at tale
- at elske og at hade
- at gå i krig og at få fred
Når mindre børn begynder at lege med at prøve at danne sig en mening, må man fortælle dem gode eventyr og historier om de ovennævnte begreber. Derefter vil de selv lege med meningerne og lære dem at kende.
Uforklarlige færdigheder
På billedet ser vi en pige gå på vandet. To børn kikker beundrende op på hende og det er der vel ikke noget at sige til.
At nogen er i stand til eksempelvis at gå på vandet, og andre ikke er det, er uforklarligt. Men i øvrigt hører man faktisk aldring om, at nogen skulle være i stand hertil. Hvis det endelig skulle ske, må det nok betegnes som et mirakel.
Det uforklarlige er ulogisk og mystisk, men på trods heraf oplever nogle mennesker mange flere uforklarlige ting end andre.
Nogle mennesker er i stand til at udføre uforklarlige handlinger og er i besiddelse af uforklarlige evner og færdigheder, som ingen helt ved noget om - og heller ikke har en anelse om, hvornår vil blive brugt.
Måske er der en logisk forklaring, men heller ikke det, er sikkert. Mere sandsynligt er det, at mange forskellige både forklarlige og uforklarlige faktorer pludselig indtræffer på samme tid, så det såkaldte uforklarlige pludselig kan ske.
Men et er at opleve, noget andet at udføre ting og gerninger. Der er mange historier om både voksne og børn, som kan få de forunderligste ting til at ske.
Deres færdigheder forekommer indenfor tre områder –
- udføre naturvidenskabelige eksperimenter og derved pludselig gøre en revolutionerende opdagelse som at bremse lyset eller rejse i tiden.
- udføre uforklarlige handlinger som at kunne gå gennem lukkede døre, blive usynlig, være til stede flere steder på en gang eller kunne flytte ting.
- udføre mirakler, som er en overnaturlig, ufattelig undergerning, som oftest et religiøst mysterium ved eksempelvis håndspålæggelse eller gennem bøn eller meditation.
Der er al mulig grund til at være opmærksom på de meget ofte originale og specielle børn, som enten er gode til at opleve eller at udføre ting, som er uforklarlige.
Hvis sådanne børn kender til deres egne utrolige færdigheder, går de ofte rundt for sig selv, fordi de føler sig meget anderledes end andre børn. De behøver meget støtte og hjælp i deres barndom.
Synkronicitet
På billedet rækker pigen fingeren i vejret. På fingeren sidder der en mariehøne. Pigen har den evne, at hun aner en sammenhæng mellem de meningsfulde tilfældighed det er, at når solen begynder at skinne vil mariehønen med meget stor sikkerhed flyve op til Vorherre.
Synkronicitet er en persons evne til at sammensætte
- enten flere efter hinanden opståede meningsfulde tilfældigheder
- eller en større samling af vilkårligt opståede meningsfulde tilfældigheder
til en tydelig og klar helhed - som man så kan tage en beslutning om at udføre i praksis.
Ved synkronicitet forstærkes hver enkelt af de (måske mange) meningsfulde tilfældigheder som indgår i den helhedsløsning, tilfældighederne tilsammen danner.
Dog er synkronicitet fuldstændig afhængigt af, at personen er i stand til at svinge i takt med rækkefølgen af de meningsfulde tilfældigheder - for derved at skabe sig overblik og - for derefter at tage en beslutning, og - handle derefter.
For den rette person, som har evnen til på et meget tidligt tidspunkt at kunne ane en helhed, er det så et spørgsmål om at tage en beslutning og handle – hvilket meget ofte sker længe før andre har opdaget mulighederne. Netop dette skaber desværre ofte problemer, fordi det meget let skaber misundelse – og personen som handler får ofte skylden for at have været for tidligt ude eller lige lovlig hurtig.
Vi har naturligvis ikke herredømmet over den tilførsel af tilfældigheder, vi møder, men det er et spørgsmål om at kunne ane en konjunktur af en helhed.
Det kan næsten altid udnyttes til noget positivt, når det netop drejer sig om de meningsfulde tilfældigheder. Drejer det sig i stedet om meningsløse tilfældigheder, er sagen en ganske anden. Vi er ikke herre over de meningsløse tilfældigheder vi møder – især dem der bringer noget ondt med sig . Derfor er det næsten umuligt for de fleste at have en fornemmelse for, hvor positive de måske kan være i deres meningsløs negativitet.
Synkronicitet finder man hos de børn, der i særlig grad er gode til altid at få tingene tilrettelagt på en sådan måde, at det passer i deres favør.
Universets gåder
På billedet kikker to børn på stjernehimlen og bliver forundrede over de myriader af stjerner og planeter, de ser. Det er på en gang både dybt fascinerende og skræmmende, men også tillokkende og smukt.
Altings begyndelse og alting afslutning. Uendelighedsbegrebets uendelighed og vores erkendelses endeligt.
En gåde er et mysterium eller en hemmelighed. Universets gåder er måske et uforklarligt mysterium, så derfor bruger mennesker meget tid på at prøve at løse gåderne.
Ikke særligt mange voksne mennesker – og endnu færre større eller mindre børn – beskæftiger sig med stjernehimlen eller forklaringerne på universets tilblivelse. Mange er imidlertid meget interesserede i at høre om det. Men flere og flere har fået den mulighed, at iagttage stjerner og planeter på himlen – både med det blotte øje eller ved hjælp af en kikkert.
Man kan iagttage stjerner og planeter for at lære dem nærmere at kende - deres navne, placering, historie, data og baner i himmelrummet og universet – men man kan også kikke på stjernerne for at lege med og drømme om, hvem de enkelte stjerner tilhører, hvor de kommer fra og hvor de er på vej hen.
Alle stjerner har et navn – også dem som endnu ikke er registreret af mennesket, men måske af andre væsener i universet. Mange myter og beretninger fortæller om, at hvert eneste menneske som har levet på jorden har en stjerne.
Nogle mennesker – måske alle, men det vides ikke med sikkerhed – har en lykkestjerne, som tændes når mennesket bliver født og slukkes, når mennesket dør.
Det er med mennesker som med stjerner – de fødes – lever en tid – og dør – skønt der er nogen som påstår, at stjernerne er mennesker som har levet på jorden.
Børn holder af at kikke på stjernerne sammen med deres forældre. De vil meget gerne have udpeget lige netop den stjerne, som er deres.
Det er vigtigt at styrke børnenes interesser for stjerner og planeter ved at give dem vejledning om placering og betydning – men også om hvordan planeterne med tiden vil blive erobret af menneskene.
Lige så vigtigt er det også at lade børnene høre myter og legender om stjernernes romantiske betydning – og lade dem lege med og digte historier om dem.
Mønstergenkendelse
Drengen på billedet genkender et mønster. Da mange mønstre gentager sig, sammenligner han straks de mønster han ser med andre mønstre, han husker.
Et mønster er et eksempel og forbillede, en slags model eller fortegning, design eller motiv, men kan også være en prøve eller paradigma.
At genkende er at huske, kende igen og identificere, ofte i forhold til noget tilsvarende eller noget andet.
Mønstergenkendelse er en måde hvorpå vi kan konstatere, hvordan tingenes indbyrdes forhold er ved tilsvarende eller lignende ting.
Der er mønstre i og på alt, som eksisterer – blade har mønstre, mineraler, skind og hud, modeller og konstruktioner – og ud fra enhver genstand og ethvert element kan man trække et mønster.
Men også i alle slags situationer og episoder, begivenheder og hændelser er der træk og mønstre, som enten er gennemgående eller lader sig sammenligne.
Tit er det sådan, at vi mister overblikket i situationer hvor vi hverken kan finde hoved eller hale i oplysninger og data. Vi bliver konfuse og kan ikke gennemskue situationen eller tingene.
Sådan har mange mennesker det tit og de oplever, at når de først kan se eller danne mønstre eller billeder på selv komplekse mængder af oplysninger og data, så lysner det for dem.
Imidlertid forholder det sig sådan, at for at man kan danne sig et mønster, må man have erfaring fra og med andre mønstre, som man kan sammenligne med – uanset om det drejer sig om genstande og elementer eller situationer og hændelser. - Jo mere erfaring man har - jo mere kan man genkende - jo mere man kan huske – jo mere kan man identificere.
Genstands- og elementmønstre har mål og mønstre, som kan registreres og datalagres til senere brug, når det er nødvendigt. På samme måde er det med de utroligt mange gennemgående træk i eksempelvis sociale hændelser eller andre former for menneskelige samværssituationer. De registreres og sammenlignes af alle, men den person som har medfødte stærke mønstergenkender reflekser, kan meget mere.
Labyrinter er urgamle symboler som mennesker til alle tider og alle steder har brugt. Som en udvidelse af hjernens måde at fungerer på, blot symboliseret på en visuel og fysisk måde. Mønstre/symboler udgør langt større del af vores navigationsgrundlag end vi umiddelbart antager og Microsoft har bygget hele sit koncept op om symboler. Symboler er nonverale og derfor universelle, (medmindre man mener, at sproget kom først og med sine benævnelser gav symbolerne indhold).
Små børn leger med mønstre. De tegner mønstre, leger og sammenligner – og de nyder det. Alle disse lege og legende gentagelser er den måde hvorpå de lærer sig at kunne sammenholde forskelle og adskille ligheder.
|
De 3 forskellige former for fornemmelse
|
|
|
Nysgerrighed om at lære ”om”
|
|
|
Nysgerrighed om at få ting til at ske
|
|
|
Nysgerrighed om at skabe ”en mening”
|
|
|
Indenfor hvilke af de 10 spiltyper demonstrerer barnet især sin intuition?
|
|
|
Indenfor hvilke områder udviser barnet fornemmelse?
|
Natur – gør selv opmærksom på forskellen mellem regn og sne, mellem vækster og dyr m.m. Optik – benytter farver og skelner tydeligt imellem dem Astrologi – snakker om og kender sol og måne, udpeger bestemte stjerner og spørger om navne Geografi – husker og snakker om hjembyens steder og omegnens geografiske betegnelser som mark, å, bjerg m.m. Religion – snakker om Gud og engle og om bibelske historier – digter gerne selv videre på dem Kronologi – skelner mellem timer, dage, uger og at årstiderne skifter Historie – husker og beretter om hændelser, som er sket for tre til fire år siden Økonomi – udviser særlig interesse for tingenes værdi og hvad de har kostet Politik – gør sig forestillinger om bestemte personers magt og indflydelse, herunder hvem de er og hvad de hedder Samtale – er optaget af forskellen mellem spørgsmål og svar og svare målrettet på spørgsmål Aritmetik – benytter tal og tæller- er optaget af elementær mængdelære og kan udføre elementære matematiske operationer Geometri – leger med former og mål Topologi – er optaget af højdeforskelle og diskuterer forskellige højder Musik – synger og leger med lyde og kan måske allerede spille et instrument Poesi – leger med vers og rim, ord og lyde Håndværksmæssige færdigheder og interesser – er særlig gode indenfor bestemte områder – skære, forme, skrabe, bøje noget sammen m.m. |
|
Særlige ”uforklarlige” færdigheder
|
|