≡

Kontakt

Om Videnshjulene

Jørn Martin Steenholds forsknings- og udredningsarbejde har udmøntet sig i "Videnshjulene".

Videnshjulene beskriver et rigt univers, som i denne fremstilling beskrives kort.

Oprindeligt var hans tanke blot, at videnshjulene - (egentlig tænkt som kugler eller en slags “atomer” med skal og kerne) - skulle være nyttige redskaber til beskrivelse af- og arbejde med børneliv, men de udviklede sig efterhånden til at blive en form for filosofisk inspirationskilde.

De første hjul blev oprindeligt brugt som analyseredskaber allerede i slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne.

Senere er de blevet modificeret og suppleret i en proces, der har haft til hensigt at gøre dem praktisk anvendelige i det daglige arbejde, med udforskning af barnelivet, og til planlægning af udviklingsarbejde.

Han har i alt udformet 10 hjul, der, som han fremhæver, udgør et utroligt omfattende semiotisk univers - skønt de jo oprindeligt er tænkt som værende nyttige redskaber.

Der behøves ingen anvisning eller noget facit, når man bruger dem.

Det er helt op til brugeren at anvende dem på den måde, der passer vedkommende bedst.

Videnshjulene - som nyttige redskaber

Videnhjulene er altså både (semiotiske) analyse- og planlægningsredskaber. De kan både inspirere og sandsynliggøre, hvilke metoder og aktiviteter og hvilke lege- og læringsprodukter og materialer, der bedst stimulerer og udvikler børn og unge indenfor forskellige udviklingsområder

Herom siger han:

Hjulene er til fuldstændig fri forklaring og tolkning af processer, oplevelsessituationer og begivenheder i både hverdagen og i forskellige eksperimenterende lege og læreprocesser!

"Hjulet" (er ikke et hjul!) -

- men er en skive af en gennemskåret kugle, (for oversigtens skyld)

- der inde i sin runde tre-dimensionale form

- omkring en kerne -

- indeholder vidt forskellige elementer og fænomener

- der lader sig flette ind i hinanden på mange vidt forskellige måder!

Hvert hjul er hver sin model!

"Hjulene" -

- som modeller

- skal tjene som efterlignelsesobjekter

- idet "hjulene" anviser mange af de fænomener, der forekommer i en hvilken som helst begivenhed, et forløb eller en proces -

i en hvilken som helst historie, fortælling, tegning
i et hvilket som helst billede
i en hvilken som helst collage, skulptur eller model.

Derved bliver "hjulene" en form for kopier af aktiviteter og oplevelser.

Hjulet - som en semiotisk model

Herom siger Jørn Martin:

"Hjulet som model, skal som beskrevet, tjene som efterlignelsesobjekt, idet hjulet indeholder overskrifterne på de fleste fænomener, der forekommer i mange forskellige situationer, fortællinger, tegninger eller modeller.

Derved bliver hjulet en form for kopi af en oplevelse af en proces eller et forløb.

Men hjulet kan også benyttes som model til planlægning af fremtidige aktiviteter og anskaffelser.

For oversigtens skyld er indholdet (konfigurationer og semer) i hjulene anbragt i ringe og lag - men i situationer, hændelser og funktioner m.m. "flyder disse sammen" - ofte i en "orden", der alene bestemmes af deltagernes identitet og adfærd, samt naturligvis af begivenhedernes omfang, udvikling og forløb!

Konfigurationer - er meget korte og præcist formulerede fortællinger eller beskrivelser om, hvordan indholdet placerer sig i et forløb eller i en proces.

Semer - er de enkelte indholdsdele i fortællingen. Her er nærmest tale om en "mikro" fortælling eller "mikro" beskrivelse, der ganske nøje placerer og præciserer relationer, enheder og handlinger i forhold til hinanden.

Sem - semet - er den mindste enhed i et udtryk (ofte blot en antydning), som indgår i en konfiguration.

En mængde sammensatte semer gør det muligt at sanse, erkende og forstå betydningen af et tegn, da et antal sansede indtryk tilsammen udgør et tegn, som kan tolkes og forstås.

Semet kan naturligvis ikke stå alene, da det derved ikke vil få nogen betydning. Det får betydning i kraft af andre semer, da semerne er bindeled mellem betydningsdannende relationer.

Men - og det er vigtigt at påpege - deres betydning beror altid på et totalt individuelt skøn (grundet personlig viden og erfaring)!

Hjulet kan således betragtes som en ideal form, der eksisterer forud for ethvert forløb, der realiseres og gennemføres - eller allerede er realiseret og afsluttet.

Det repræsenterer den samlede mængde af fænomener og elementer.

Billedligt talt bliver det "et spejlbillede" af et indhold, en situation og eller et forløb.

Det er derfor, han benytter termen "model", fordi modellen også betegner en abstrakt og hypotetisk konstruktion, der redegør for, hvilke mængder af elementer, der forekommer.

Set i forhold til semiotikken skal alle "hjulene", han anvender i sine bøger, forstås som hypotetiske repræsentationer i form af ord og eller begreber, der naturligvis kan bekræftes, omstødes eller modsiges. Og suppleres med helt personlige betragtninger.

Når hjulet skal erkendes med sine ord, begreber og tegn, vil man opdage, at det indeholder både nogle teoretiske og praktiske udfordringer. Hjulet skal nemlig både kunne demonstrere, at det rummer en teoretisk bagtanke og desuden, at det direkte anviser en lav-praktisk anvendelse.

Derved kan det stå i fare for at miste sin konsistens i kraft af den alt for vidtstrakte brug. Men meningen er, at det skal anvendes i bred forstand, hvor brugeren individuelt i allerhøjeste grad selv bestemmer "den rette brug"! - for mig selv!

Det er vigtigt at påpege, at hjulet ikke kan erstatte hverken brugernes eller iagttagernes intuition.

Intet begreb - hvad enten det drejer sig om leg, viden, innovation, sansning, tegning, fortælling osv., kan generaliseres i termer eller i fastlåste begreber.

Men - hjulene er konstrueret på en sådan måde, at de tilsammen udstiller forskellige fænomeners indbyrdes forhold og derved er i stand til at redegøre for en mængde af sammenlignelige fænomener.

De enkelte fænomener i hjulene skal derfor under ingen omstændigheder opfattes som værende fastlåste i en ganske bestemt indbyrdes position.

For fastlåses begreberne, mister det enkelte hjul som model sin dynamik - og erkendelserne bliver konforme.

Kort sagt - fænomenerne flyder sammen på kryds og tværs omkring hjulets kerne - og fænomenerne skal tolkes i forhold til de forskellige begrebers (legs, videns, kreativitets, sansnings, fortællings, redskabers osv.) forudsætninger og forløb.

Dette forhindrer derved en imitativ reproduktion af modellerne, hvorved de ville være i fare for at forvandle en søgen efter forklaring, tolkning og viden til en fantasiløs teknologi - og derved fratage det semiotiske projekt enhver både teoretisk og praktisk betydning."

Farver som tegn

Mange forfattere har i de sidste århundreder forbundet farver som tegn på "et eller andet". Jørn Martin leger også med dette fænomen, og siger:

Hjulene har farver - men kan man i det hele taget tillade sig at knytte farvernes forskelligartede betydning til bestemte menneskelige egenskaber som viden, intelligens, talent, funktionsduelighed, kreativitet m.m.?

Svaret må klart være: NEJ!

Og dog? -

- for man kan jo lege, at man kan!

Farvers værdi og betydning generelt klassificeres ofte forskelligt indenfor et nationalsprog - men ganske bestemte farver tillægges desuden også forskellig værdi og betydning i forskellige kulturer.

En bestemt farve bliver tillagt en bestemt litterær, kulturel, poetisk eller politisk betydning, hvorved de forskellige farvers forskellige værdier ikke bliver sammenfaldende på forskellige sprog - og da endnu mindre indenfor vidt forskellige kulturer.

Går man således ind i en fabulerende kommunikation om og tolkning af farvernes betydning, - vil man opdage, at der er tale om et sprogligt tegnsystem.

Men - konstaterer man blot farvernes indbyrdes placering empirisk sådan som de ses i regnbuens spektrum, så er det et tegnsystem, som ikke er sprog.

Basishjulet er Dannelseshjulet.

Uden at fordybe sig i akademiske dannelsesteorier - hvad der ellers er på mode at gøre - mener Jørn Martin at “dannelse af personligheden" dels udspringer af de mange - både tilfældige og tilrettelagte - processer og forløb, hvorigennem et menneske erhverver sig viden, færdigheder og holdninger - og dels til resultatet af disse processer og forløb. Derfor bliver valgene af livs-, lærings- og oplevelsesindhold vigtige for "dannelsen".

Herom skriver Jørn Martin i sin Barndomskanon.

Sammen med Redskabshjulet, Legetøjshjulet og Spilhjulet er disse hjul bygget op omkring nogle kommunikationslinjer mellem 5 vigtige "objekter" og " subjekter".

I Dannelseshjulet beskrives de som:

Vejleder/Mester - Organisator - Skaber - Aktør - Publikum.

I Redskabshjulet som:

Redskabsmageren - Det oprindelige redskab - Redskabsbrugeren - Redskabets værdi og betydning - Redskabets historie.

I Legetøjshjulet som:

Afsenderen/Producenten - Det oprindelige objekt for legetøjskopien - Modtageren, den der leger med legetøjet - Forståelse og fortolkning af legetøjet - Hvad legetøjet drejer sig om!

Og I Spilhjulet som:

Spillederen/Mesteren - Spilorganisatoren - Spilskaberen - Aktørene i spillet - Iagttagerne som publikum.

I de to andre basishjul modeller - Videnshjulet og Legehjulet - anvender han en bestemt farve tilknyttet et bestemt vidensområde.

Man kan spørge om, hvorfor han lige netop anvende en bestemte farve til lige netop at understøtte og udtrykke en kvalitet indenfor et bestemte videnområde. Hertil anfører han, at han i legen med farver til brug for at at understøtte bestemte videnområder - benytter han som "legeredskaber" især to tilgange til farveforståelse, nemlig dels Goethes farvelære, og dels den farve-filosofiske teori, Feng Shui.

For oversigtens skyld er konfigurationer og semer i hjulene vist i ringe eller lag - men som tidligere beskrevet, "flyder" de sammen i forskellige situationer - ofte i en orden, der alene bestemmes af deltagernes identitet og adfærd, samt af begivenhedernes omfang, udvikling og forløb!