Legetøjsforskning

Jørn Martins bøger om legetøjsforskning er for og om dem, der leger med legetøj om de moderne brugere, om deres baggrund for og ide med at udvælge bestemte stykker legetøj til at lege med.

Når han har kaldt dem "moderne", er det fordi, de tilhører en generation, hvor man opfatter legetøj som en forbrugsvare. 

Brugeren er derfor også en forbruger, som er i besiddelse af en forbrugskultur. Det betyder, at den enkelte bruger - i kraft af legetøjet - demonstrerer og bringer sin verdensopfattelse, værdier, moral, normer og adfærd videre til den næste genera­tion.

Men det betyder også, at nogle brugere adskiller sig fra andre brugere ved at fore-trække bestemte materielle og immaterielle frembringelser (herunder legetøj) frem-for noget andet.

Dermed skulle hensigten og meningen med bøgerne være tydelig.

De skal så vidt mulig indkredse, hvad det er for noget legetøj, som børn og deres forældre i det sidste årti før årtusindskiftet foretrækker at lege med. Nogle bestemte ting har tilsyneladende større værdi og betydning for nogle børn, end det har for andre børn!

Det er således kendt og accepteret, at forbrugere opfatter og reagerer forskelligt på forskellige legetøjsprodukter - deres respons er endda forskellig på de samme produkter - så derfor kunne det være hensigtsmæssigt at basere et overblik over selve brugersegmentet baseret på brug erelasticiteter.

Men det er i praksis vanskeligt, idet det er forbundet med store vanskeligheder at måle de meget små og individuelle forskelle og ligheder, som betinger forskellig-hederne mellem både brugergrupperne indbyrdes og brugerne og produkterne, som i forskellig udgave ofte kun har meget små forskelle.

Men på trods heraf er det muligt at påpege tydelige afvigelser mellem især familie-typers holdning både til fremtiden og til børnenes legetøj og de lege, som benyttes.

Ved analyser er det muligt at trække forbindelser mellem til- og fravalg af legetøj og leg og visse adfærds- og holdningsmønstre, som er almindeligt forekommende inden for en bestemt livsform.

Derved fremkommer der nogle tolkningsmuligheder, når det skal forklares, hvilke ligheder og forskelle, der er i menneskers adfærd og forestillingsverden. Men det er tolkninger, der alene er baseret på kombinationer af teori og empiri.

 

Forskningsområder

Forskningsområderne indenfor legetøj omfatter følgende områder

Gruppe 1:	Legetøj og børns generelle udvikling. Legetøj og den kognitive og sociale udvikling. Legetøj og socialisering. Legetøj som er farligt. Legetøjets konstruktion og legeappel.
Gruppe 2:	Legetøj for handicappede børn Træningsprogrammer ved hjælp af speciallegetøj. Legeteket, legetøjsklassifikationer og samlingssystemer.
Gruppe 3:	Legetøj som undervisningsmidler og -redskab i almindelighed.
Gruppe 4:	Legetøjsoversigter: Legetøj som undervisningsredskab. Legetøj som etnografika og kulturredskab. Legetøjskataloger.
Gruppe 5:	Dukker og dukkesupport: Til undervisningsbrug. Til legeterapi og -behandling.

 

Forklaring til modellen:

Legetøjets fremstilling er betinget af nogle ydre og indre faktorer.

Uden om fremstillingen og legen med det, er der en YDRE ATMOSFÆRE OG ET UNIVERSELT MILJØ.

De ydre faktorer er placeret på "skallen" (cirklen i modellen) inden for hvilken - i det okosociale miljø - selve processen foregår.

Hvad er legetøj?

Ifølge Ordbog over "Det Danske Sprog" er "legetøj de genstande, som bruges ved legen. Udtrykt mere direkte, er legetøj ting børn bruger til at lege med".

Nu er det imidlertid ikke kun børn, der leger, men også voksne og i særdeleshed forældre. Derfor vil tingene til at lege med ikke kun begrænse sig til genstande, børn vælger hertil, men også til ting og legetøj, som de voksne finder interessante at lege med sammen med deres børn - eller lege med alene, uden at børnene er med i legen! Ordbogen over "Det Danske Sprog" er derfor meget snæver i sin definition af begrebet.

Tidligere tiders ting til at lege med, det forhistoriske legetøj, antikt og ældre legetøj, betegnes sædvanligvis som traditionelt, fordi det er små kopier af de originale gen-stande - og man kan se, hvad det forestiller, ifølge ordbogen. Som eksempel på en moderne beskrivelse af, hvad legetøj er, citeres her (EF) EU-direktivet for legetøj, 3. maj 1988, Artikel 1:

Stk. 1: Ved legetøj forstås ethvert produkt, som klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år.

Stk. 2: De i bilag I nævnte produkter betragtes ikke som legetøj i henhold til dette direktiv. (De nævnte produkter er sports- eller sportslignende rekvisitter).

Den almindeligste opfattelse af, hvad et stykke legetøj er, og hvad det kan bruges til, er derfor ikke alene afhængig af legetøjets lighed, funktion og brugbarhed - eller af legen og dialogerne i legen med og om legetøjet, men også af om direktivet anviser, at det "er" legetøj!

Legetøj bliver i dag typisk defineret som kommercielt producerede objekter, børn kan lege med. Meget af dette legetøj er selvfølgelig traditionelt, men meget kan også betegnes som diffust, kitsch - eller modelegetøj - fordi det forvrider eller forvirrer begrebet i forhold til de almindelige forventninger til, hvordan legetøjets udseende al­mindeligvis er.

 

Hvad kan man så forvente sig af en definition på legetøj?

• Definitionen skal være universel og formuleret derefter.
• Definitionen skal have empirisk relevans ved at kunne henvise til praktiske ek­sempler.
• Definitionen skal kunne anvendes deduktivt til støtte for det intentionelle ved selve opdagelses-, optagelses- og skabelsesprocessen.
• Definitionen skal kunne anvendes induktivt på basis af sandheden om genstan­dens - for menneskets universelle - eksistens.
• Definitionen skal kunne anvendes abduktivt med henvisning til genstandens al-mene anvendelighed og brugbarhed.

 

Noget om modelbegrebet

Den estiske litteraturforsker Jurie M. Lotman betragter, som så mange andre, et skønlitterære værk som en "model" for den menneskelige tilværelse - eller som udsnit, afsnit af denne.

Det er dog indlysende, at ingen enkelt tekst kan fungere som model for andre typiske tildragelser og forhold i den menneskelige eksistens, hvordan den end udspiller sig i en given tidsperiode.

Sådan forholder det sig også, når man vil klassificere små modeller af virkeligheden – legetøjet.

Legetøjet kan med god vilje også karakteriseres som en slags tekst, historie eller fortælling – da hver enkelt stykke legetøj er sin egen fortælling, som ”aflæses” af den, der vil lege med det.

"En model er en analogi til det objekt, vi søger kundskab om - en analogi, der under kundskabstilegnelsen erstatter objektet".

Modelbegrebet i denne almene form dækker en lang række konkrete fæno­mener, lige fra legetøj, arkitekttegninger og landkort til sprog og tale, som formidler viden om den menneskelige eksistens og tilværelsens fænomener og genstande.

Hovedkilderne til viden om vor liv og verden vil dog altid være menneskers handlinger, reaktioner, egne erfaringer og hvad andre fortæller os om deres erfaringer - og så naturligvis fantasien og fik­tionen.

Andre kilder er formidling af nyheder, oplysninger og debat.

Når der tales om formidling af viden om den menneskelige tilværelse, er der i høj grad tale om fremstilling af følelser, affekter, normer og værdier, om lidenskab og magtbrud. – Store følelser!

Alle disse ting indgår også i fænomenet "legetøj og leg". Forholdet mellem legetøj og leg kan sammenlignes med et dobbelt bogholderi - hvor forholdet er en kombination af det "materielle" og det "åndelige".

Men eftersom det især drejer sig om at få tingene til at nå sammen eller til at gå op, er registrering og orden nødvendig i form af at benytte over­sigtsfulde klassifikationsmodeller 

Klassifikationen må følge bestemte love for, hvordan en model opbygges. Den skal have bestemte "knudepunkter", som stort set kan sammenlignes med grenene på et træ.

Ved enhver klassifikation er det altid et spørgsmål om, hvad der specielt skal eller bør fokuseres på - de enkelte dele - eller relationerne - det enkelte stykke legetøj - eller relationerne mellem de enkelte stykker legetøj - eller mellem grupper af legetøj.

 

Om kravene til registrering og klassifikation af legetøj

De fleste definitioner på, hvad legetøj er, sættes altid i forbindelse med en eller flere overordnede definitioner på begrebet leg.

Legetøjet bliver derfor tit tillagt vidt forskellig betydning og værdi - afhængig af, hvordan definitionerne på leg eller legende virksomhed er formuleret.

Det kan imidlertid være vanskeligt at få overblikket over en legetøjsklassifikation, såfremt legetøjet underlægges andre overordnede teorier. F.eks. psykologiske teorier – sociologiske antropologiske osv.

Disse andre teorier har oftest heller ikke umiddelbart noget som helst med legetøj at gøre.

Ved legetøjsklassifikation (klassifikation af legetøj) forstås derfor

- fordelingen af legetøj i et vist antal under-grupper, der kan være sideordnede eller underordnede - og præsentationen af klassi­fikationen følger derfor en bestemt opstilling for at give overblik.

Derfor:

Hvis en klassifikation skal være overskuelig, må kravet til modellen være enkelhed.

 

Klassifikationssystemerne

Til hver klassifikationsmodel eller -type er der normalt tilknyttet forskellige analysesystemer, der hver for sig påpeger, tillægger og fremhæver legetøjets særlige egenskaber og betydninger.

Dette ses bl.a. i de efterfølgende eksempler på klassifikationstyper, som på hver sin måde har været medvirkende inspiration til udarbejdelsen af den model, jeg normalt selv benytter ved undersøgelser og analyser af legetøj.

Alle eksisterende legetøjsklassifikationer kan opdeles opdelt i tre hovedgrupper:

• Funktions- og struktur klassifikationer
• Pædagogisk-psykologiske klassifikationer
• Socialantropologisk orienterede klassifikationer.

 

Funktions- og strukturklassifikationer

Funktions- og strukturklassifikationer viser kvaliteterne ved legetøjets funktionelle og instrumentelle værdier:

Om det er instruktivt, konstruktivt, nemt at håndtere for børn på bestemte alderstrin og - niveau - om det er konkret som model eller kopi af den oprindelige genstand - hvad materialet er fremstillet af - om styrke og beskaffenhed, fremstillingsform og prisklasse m.m. - om strukturelle værdier, som viser på hvilken måde det kan supplere andet legetøj.

Mange legetøjskonstruktioner giver på en overskuelig måde et indblik i, hvordan forholdet er mellem de enkelte dele – fuldstændig som var det en kompliceret maskine. F.eks. er begrebet "strukturelt systemlegetøj" (LEGO systemet - Playmobil systemet, undervisningsma­teriale og demonstrationsmodeller osv.) et udtryk for, hvordan selve legetøjsmodeller kan udtrykke helhed og enkelhed.

En æstetisk definition, som skal kunne bruges på legetøj, i den her nævnte relation vedr. det skønne, sande og gode, må derfor i det mindste omfatte fem betingelser:

 

Pædagogisk-psykologiske klassifikationer

Pædagogisk-psykologiske klassifikationer klassificerer legetøj efter, hvordan det kan stimulere børns udvikling generelt eller på særlige områder afhængig af børnenes alder, forudsætninger, handicap eller lignende. De efterfølgende to eksempler er brugt som inspiration til flere af de klassifikationsmodeller, jeg selv benytter ved analyser og undersøgelser, fordi de begge indeholder egenskaber, som gør en klassifikation enkel og oversigtsfuld.

Det første eksempel på klassifikation af legetøj

- både funktionelt/strukturelt og pæ­dagogisk/psykologisk -

efter børns generelle alder og udviklingstrin og legetøjets funktion, er NAEYCs opstilling (National Association for the Education of Young Children, USA 1982).

Legetøjet er inddelt i grupper med eksempler, der angiver træ­ningsområder og mål, som barnet kan nå gennem leg med legetøjet.

Legetøjets syv grupper:

1. sansemotoriske
2. motoriske
3. manipulative
4. konstruktive
5. forestillende
6. kunst- og
7. kikke-lytte materialer

Eksemplerne på motoriske typematerialer – er ting som klatreredskaber, bolde, cyk­ler m.m. - hvis mål er at træne grovmotorikken - og hvor eksemplerne på de fysiske lege, er det at hoppe, klatre, balancere m.m.

Legetøj bliver i denne opstilling betragtet som brugsredskaber, der skal tjene en bestemt hensigt. Klassifikationen følger ikke en bestemt overordnet teori eller særlige regelsæt, men kan betegnes som logisk og fornuftigt på den måde, hvorpå den giver overblik over de nyttige ting, der findes på legetøjsmarkedet. Legetøj, som har flere forskellige funktions- og strukturegenskaber, kommer derfor til at figurerer flere forskellige steder i oversigten.

Det andet eksempel

- viser, hvordan legetøjs- og materialekategorierne er tilknyttet og underlagt og klassificeret ud fra en udviklingspsykologisk teori over børns leg (Piagets legeteori). Garon (1985).

De forskellige lege følger dette skema:

Aktivitetsleg:

• øvelsesleg
• symbolleg
• samle- og sammenføjningsleg
• spil med simple regler
• spil med indviklede regler.

Sanse- og operativ leg:

• sensomotorisk styring
• symbolsk styring
• intuitiv styring
• konkret operativ styring
• formel operativ styring

Eksperimenterende og skabende leg:

• udforskning og undersøgelse
• imitation
• færdighed og præsentation
• kreativ virksomhed

Sociale aktiviteter:

• individuel aktivitet
• kollektiv deltagelse
• variabel deltagelse

På lange lister er legetøj og materialer kan herefter placeres under de forskellige lege - som yderligere er opdelt under hensyn til børnenes alder og udviklingstrin - således som Piaget foreskriver i sin teori.

 

Socialantropologisk orienterede klassifikationer

Legetøj anses i socialantropologisk sammenhæng for at være en del af en social og kulturel tradition, udviklet og fremstillet på baggrund af de mange forskellige faktorer, som betinger levevilkår og livsstil. Som eksempel herpå skal nævnes en UNESCO karakteristik af legetøj (UNESCO:1984), her refereret i redigeret form.

De mest karakteristiske træk ved den første gruppe af legetøj er, at de gengiver virkeligheden. I miniature udgave reproduceres eller gengives nogle genkendelige væsner (dukker) eller ting (redskaber) fra voksenverdenen. Her forekommer oftest f.eks. dukker, figurer, masker, dyr, køretøjer, etc.

Den anden gruppe af legetøj indeholder elementer, som hovedsageligt bliver brugt til at træne færdigheder med - og til at træne og lære regler med. I denne sektion figurerer ting som snurretoppe, drager, puslespil, værktøj, tavlelege og musikinstrumenter.

Den tredje gruppe af legetøj er tæt knyttet til tradition, legender og religion. Hvad enten de er virkeligheds gengivende eller baseret på færdighedsindlæring, har dette legetøj en klar forbindelse med traditionel skik, tro eller beskæftigelse.

Den fjerde gruppe af legetøj synes at genspejle eller inddrage temaer fra vor tids hverdag. Igen kan legetøjet være af virkelighedsgengivende karakter eller baseret på færdighedsindlæring. Hertil kan desuden knyttes en femte gruppe:

Den femte gruppe - som ikke er synlig - skal forstås således, at denne gruppe omfatter "det usynlige og mentale legetøj” -

- drømme, forestillinger, fantasier m.m. om alle mulige tænkelige ting, handlinger og hændelser – idet -

hvert enkelt stykke legetøj er unikt og enestående for den, som leger med det.

 

Legetøj klassificeret som etnografika

"Mødet" med et stykke legetøj, eller et godt redskab, og den personlige glæde og fornøjelse ved at bruge det, giver legetøjet en enestående betydning - uanset om det er individuelt fremstillet, masseproduceret, gammelt eller nyt, arvet eller købt.

Judith Levin (1966) klassificerer legetøj som etnografiske genstande, der hver for sig har særlige egenskaber, som er vigtige at påpege.

Genstandene kan klassificeres og præsenteres på to måder

• den systematiske præsentation
• den atmosfæremæssige præsentation

Den systematiske præsentation

opdeler legetøjet i otte kategorier, hver med forskellige undergrupper. Opdelingen og præsentationen fokuserer både på det enkelte stykke legetøjs funktion og relationerne mellem de forskellige legetøjsgrupper.

Kategorierne omfatter:

• dukker,
• dukkehuse,
• legetøj beregnet til efterligning af forældrene,
• bøger og tegne/skrivematerialer,
• legetøj til bevægelse,
• auditivt og visuelt legetøj,
• bord- og indendørsspil,
• udendørsspil.

 

Atmosfærepræsentationen

- viser den særlige betydning legetøj får, når det ses sam­men med andre ting og genstande. Det kan f.eks. være gennem en museumsudstil­ling i undervisning, hvor et udstillet børneværelse (eksempelvis fra 1950 eller 2017) - fra en bestemt tidsperiode - viser legetøjet sammen med møbler, børnetøj, husgeråd m.m. som også hører denne tid til.

Legetøjet vises på denne måde som en del af en historisk, social og kulturel helhed og tjener derved et pædagogisk formål - og indgår samtidig som en del af et funktio­nelt (lege eller undervisnings) miljø.

 

Litteraturhenvisning - Legetøj

Jørn Martin Steenhold:

1978  Emne- og temaarbejde – (børnehavepædagogik)

1989 Legetøj og leg – (bog om legetøj og leg)

1990  Legetøjsudvikling – (bog om legetøj og leg)

1993  Legetøj som klær legen – (bog om legetøj og leg)

1993  Det legende spil – (bog om spil og spillet)

1994  Legetøj og leg, livsform og livsstil – (afhandling)

1994  Toys, Play and Games – Statistical Information

1997 Toys and Users

1. 2001 Små børns legetøj. Kapitel i antologien: Aschehougs store babybog 0-3 år

2005 Legetøjet og intelligenserne

2007 Legetøj 0-2 år. Kapitel i antologien: Babybogen

2008 Selmas resa. (Svensk udgivelse om empatidukker)

2010 Børn og klogskab.

2018 Legetøj. Legens redskaber

 

- samt et større antal artikler -der henvises til i "Artikler".