Forskning og metoder
Jørn Martin Steenholds metoderne er overordentligt praktisk - narrativt - funderet.
De fokuserer på, hvad man kan se, der sker i børnenes hverdag, hvordan børn agerer, leger og opfatter situationer og begivenheder?
Det sker gennem indsamling af mange og gentagne observationer, der indsamles og registreres. Hertil kommer nærmest evigt tilbagevendende øvelser og træning i udførelsen, samt i den skriftlige sproglige formulering, tolkning og fortolkning.
Der indsamles tegn på børnenes sansning og følelser, sådan som man ser det på deres adfærdsmønstre i forhold til alt det, der sker omkring dem i hverdagen.
Og desuden på, hvordan børn suger viden til sig, når de kommer ud i forskellige afskygninger af natur.
Natur forstås her ikke kun som landskaber. Også årstidernes skiften og oplevelser af naturfænomener indgår i paletten af observationer.
Disse konkrete observationer giver desuden mulighed for at beskrive, hvad børnenes oplevelser betyder for det sociale samvær, sådan som man kan se det gennem deres udvikling af hjælpsomhed og samarbejdsevner.
Jørn Martin understreger, at børnenes reaktionsmønstre, deres følelser og intuition overfor alle de utroligt mange ting, de "skal lære" for at kunne agere som hele mennesker i fremtidens samfund, har ændret sig indenfor de sidste 25 år - i tråd med det opbrud, der i øvrigt sker i samfundene.
Derfor mener han, at der skal være plads til frie, originale og åbne metoder i forskning og uddannelse.
Hans mange iagttagelser, observationer og registreringer foregår i daginstitutioner, skoler, klubber, foreninger og i det offentlige rum - men også i lukkede miljøer, i private hjem og ved sammenkomster mellem både børn og voksne.
Jørn Martins store forbillede er folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, der netop også arbejdede med indsamling, registrering, systematisk sortering af beskrivelser.
Det, der driver Jørn Martin som pædagog gennem et langt liv, er derfor oplevelsen af børns nysgerrighed og interesser, handlinger og reaktioner i forhold til de ting, børnene møder, og de hændelser og begivenheder, de oplever.
Dette ikke mindst set i lyset af børns forskellighed.
Disse forhold ses især belyst i hans bøger - Børn og kundskab (2007), Den kreative udfordring (2011). Legenes kendetegn 2014) ,samt i Legende læring i børnehøjde (2016).
Det betyder, at konklusionerne i de faglitterære bøger og artikler, som han er nået frem til sammen sine medarbejdere, kan fremstå som personlige vidnesbyrd.
Når jeg taler med Jørn Martin om disse forhold, understreger han altid, at han derfor ikke er interesseret i at relatere sine tekster til andres forskning og faglitterære værker.
Især i alle hans nyere bøger (fra ca. 2007) præsenterer han beskrivelser og fortællinger om børns drømme, daglige liv og tilværelse, og børns opsamling af viden - oftest beskrevet i et sprog, der befinder sig i krydsfeltet mellem stringent faglighed og poesi.
Hans opmærksomhed og hele interessefelt er rettet mod samspillet mellem dels ham selv som person, dels hans teoretiske og faglige viden og forskning og resultaterne heraf - og dels den kulturelle og sociale effekt, der opstår ud fra dette samspil.
Det ender således med en samling smukke bøger med forslag til, hvordan vi kan sætte barnet frit, så det kan sanse og opdage verdens skønhed og muligheder.
Det sansede bliver sat op i forhold til fag og faglighed, så han kan således betegnes som pioner i anvendelsen af poetik i fortællende pædagogiske beskrivelser.
Det har da også vist sig at hans udforskning og disse idéer og forslag har kunnet omsættes i praksis i mange dagtilbud, der benytter hans beskrivelser, forslag og anvisninger. Således har hans idéer allerede nu fået samfundspædagogisk relevans.
Det er jo desværre sådan - konstaterer Jørn Martin tørt - at hans praktisk funderede værk - et værk, der giver inspiration og gå på mod til alle de, der til daglig arbejder med - og for børnene - endnu ikke er kommet til at indgå i de formaliserede læreplaner
for de pædagogiske uddannelser (om børnene i vuggestuen og børnehaven) - ligesom hans bøger endnu ikke har været anvist som pensumlitteratur indenfor de psykologiske, pædagogiske eller antropologiske uddannelser.
Men benyttet og anvendt bliver de!
Dette har dog ikke forhindret, at hans bøger, mange artikler og tanker gennem årene har nået en meget bred kreds af både fagfolk og almen interesserede i børns liv - dels via web-sider og artikler i dag- og ugepressen, - dels gennem hans konsulentvirksomheder og i forbindelse med mange foredrag i institutioner og foreninger.
Mange børnehaver og sfo'er anvender således hans "Videnshjul" - der er udgivet på 8 sprog.