Udeskolen – en redning for mange børn

I udeskolen foregår der en anderledes læringskultur, hvor en aktivt undersøgende og oplevelsesbaseret undervisning kan supplere den traditionelt stillesiddende, boglige og teoretiske skole.
Det er en redning for mange børn, der har et kæmpe behov for at lære gennem fysiske aktiviteter.

Udeskolen vil derfor primært præsentere konkrete læringsprocesser, som foregår enten i naturen, på skolens omliggende arealer eller udendørs i umiddelbar nærheden af skolen.

Med etableringen af en udeskole forventer de fleste, at eleverne på en række områder bliver bedre funderede, mere skoleglade, og at lærernes muligheder forøges:

Mange muligheder for børnene:

  • Nemmere tilgang til læringsrige miljøer – større viden
  • Flere basale erfaringer med og dybere indsigt i fagene og ny viden;
  • Lettere tilgang til den traditionelle skoles undervisning – og bedre resultater
  • Større glæde og motivation til skole og undervisning – også på lang sigt
  • Bedre kendskab til sig selv og egne læringsstile – og bedre resultater.
  • Flere sociale kompetencer (pga. meget samarbejde.
  • Sundere helbred og bedre fysik: motion, frisk luft, m.v.
  • Ændret adfærd; større omverdens forståelse, og tagen ansvar for natur og miljø
  • Bedre rustede når de forlader folkeskolen; en større viden, bedre formuleringsevne, og udtryk gennem adfærd.
  • M.m.

Mange muligheder for lærerne:

  • Større mulighed for helhedsundervisning; sammenhæng praksis – teori
  • Mere tid til undervisning, mindre til konfliktløsning.
  • Brug af leg, nysgerrighed, og forundring som afsæt for undervisningen
  • Deltagelse i udeskole netværk (inspiration, udveksling)
  • Større arbejdsglæde
  • M.m.

Ved mange skoler overvejer man i disse år at etablere udeskole for både yngre og ældre børn.

Børneliv anbefaler at skolerne kontakter lærere og naturvejleder i virksomheden ccnatur – www.ccnatur.dk - som har mange års erfaring på dette områder.

Helt og lykke med initiativerne.